studiegruppe 4 med de grønne fingre

Målgruppe: Vi vil arbejde med socialspecialområdet, men vil afprøve aktiviteter med dagtilbudsområdet. Udover det kommer vi helt naturligt til at arbejde med skolefritidsområdet, når vi skal på fjordskolen og lave ude festival. Hvilke behov skal et dyrehold tilgodese: "Hanedød og  æggemassakre" (KILDE) Mål for gruppens læringsudbytte: Vores mål for børnene på fjordskolen er at få viden og læring om dyrets økosystem, samt hvordan man tager sig af et dyr, i forhold til fodring og aktivering.  Hvordan skal dyret placeres for at skabe oplevelses og læringsmuligheder: Dyret skal placeres i se og nå højde, altså at uanset målgruppe skal dyret være tilgængelig for børn eller borgere så de kan udforske deres nysgerrighed. Samtidig skal vi være bevidste om den ambivalens som børn eller borgere kan have i mødet med dyret, så vi ikke overskrider deres personlige grænse. Vi vil planlægge vores aktiviteter ud fra Bent Leicht Madsens (KILDE) 3 opmærksomhedsfaser, oplevelses, undersøgelses

 Vi har i dag fanget ferskvands hvirveldyr ved skolens vandhuller. Vi har fanget forskellige snegle. Bla. Stor mose snegl som kan blive 50-60mm. En stor skivesnegl bliver 35mm. Almindelige Rygsvømmere, vand salamandere, vandkalvelarve som bliver til en stor vandkalv trækker vejret i enden af halen hvor ånderøret sidder det gør den ved at stikke den op til overfladen, vandkær korte tykke følehorn fire lange svømmeben.  Vandkalven har en fuldstændig forvandling. 

 Vi vil i uge 28 tage vores børn med ud på vores biotop og lave en aktivitet med dem. Børnene er 1,5, knap 3, og knap 5 år. Vores målgruppe for vores aktivitet bliver derfor vuggestue/børnehave.   Skovbingo med billeder og sanser bøgeblade snegl frø blomster brændenælde flue edderkop visne blade Sansebingo Smage, hvad kan man smage på Føle, hvad føles hårdt, hvad føles blødt Se, hvad kan man se i en skov? Lugte, blomster Høre, hvilke dyr siger en lyd Dyre bevægelser frøen hopper sneglen "kravler" biller kravler Blad aftryk på papir Finde og plukke blade i skoven, tage dem med hjem og male på og trykke ned på papir.

  Det er ca. I dette område vi tager udgangspunkt i, i vores biotop projekt. Det er et område med tæt skov der har små lysninger, samt skovsti hvor der er mere luft og hvor der kommer sollys ned.

 Kort over vores højbed 

  Da vi gik inde i selve skoven fandt vi kun bøg, ahorn, mos og græs. Derefter gik vi ud på stien hvor vi fandt alle de andre planter. Vi har en teori om at det er fordi trækronerne lukker af for lyset så det er begrænset hvad der kan vokse derinde, samt at visne balde også dækker hele skov bunden. Planterne har brug for sollys for at lave fotosyntese, så hvis de ikke får lys, kan de ikke vokse. Vi vidste det var mos, men har fundet ud af at det er almindelig jomfru hår ved at slå det op. Mos familien Bregne, kendte vi i forvejen, sporeplante. Bregne familien. Mælkebøtte, kendte vi i forvejen. Kurveblomst familien.  Ahorn, kendte vi i forvejen. Lønfamilien. feber nellikerod Rosenfamilien bøg, kendte vi i forvejen. Bøgefamilien skræppe, det skulle vi slå op for at finde ud af måske endda en skovskræppe, det er vi lidt i tvivl om. Syrefamilien. Stinkende storkenæb, det skulle vi slå op for at finde ud af. Storkenæbfamilie. Vild kørvel, vi har set den mange gange før, men vidste ikke hvad

 Vi har i dag været ude for at fange forskellige hvirvelløse dyr på skolens område.  vi fangede flere myrer + myreæg en tæge   en løbebille en humlebi en mariehøne En sommerfugl (Randøje)    tre forskellige snegle Vi så også en græshoppe og forskellige edderkopper, som vi desværre ikke fik fanget.  Vi har nærstuderet dyrene i en lup og artsbestemt dem ud fra en bestemmelsesdug

I undervisningen er vi blevet præsenteret for Afrikanske kæmpesnegle. Vi har arbejdet med forudsigelser,  undersøgelser og produktive spørgsmål. Her har vi også afprøvet forskellige aktiviteter, som man også ville kunne lave med en målgruppe. Vi gav sneglene lidt forskelligt grønt at spise. Peberfrugt, agurk og salat.  Herefter lavede vi et sneglevædeløb, som vil være en oplagt aktivitet   Under vores oplevelsefase kom der en masse sprøgsmål frem Kan de se? De er ligeglade med mørke og lys Svært at undersøge det uden at slå det op   Går de efter smag eller konsistens? Undersøge med fx en gulerod, revet, most, hel   Hvordan laver snegl unger? Tager lang tid at undersøge Lægger æg, hermafroditter, men der skal stadigvæk 2 til, men begge får æg   Hvordan spiser den? Med munden   Hvor kommer sneglehuset fra? Har sneglehus når den kommer ud af ægget, men er meget tynde   Har en snegl tænder? Den har en "raspe" tunge, ligesom et rivejern, sandpapir   Har en snegl en tunge? Ja, en d

 Refleksions spørgsmål: Vi forventer at der vil opstå nogle spørgsmål under vores første besøg på fjordskolen Vi skal kigge efter steder til aktiviteter på vores første besøg. Lærings syn og tilgang: - Visuelt, muligvis med piktogrammer for aktiviteten - Meget Hands on - Holde det simpelt, kun sige det højst nødvendige - konkret  - De skal have en oplevelses fase før vi siger for meget. f.eks. sætte en snegl frem og så lade dem undersøge - Øjenhøjde - Gå med på deres initiativer, hvis de er optaget af følelsen af f.eks. følelsen af snegles mad, så lad dem røre ved det, undersøge det - Holde øje med deres reaktion  - Deltagelses muligheder, man skal kunne få noget ud af det selvom man ikke kan holde fokus hele tiden - taktil sky - bryder sig ikke om at røre ved ting - Processen er vigtig

På vores friluftstur var vores primære fokus på madlavning. Vi lavede mad over bål, på trangia og i sydegrube. Jeg har prøvet at lave mad over både bål og trangia mange gange før, men ikke sydegrube, så der var meget "learning by doing" indblandet i det. vi prøvede os frem med bl.a. hvor stort hullet skulle være, og vi opdagede også vi havde for lidt sten, så vi var på jagt efter nogle flere. Men det lykkedes os at få tilberedt 2 kyllingebryst fileter, og det smagte også godt.

  Så blev der plantet i højbedet. spændene at se om vores eksperimenter med bl.a. Chiafrø og Quinoa lykkedes. 

  Første studiedag lavede vi mad over bål. Vi havde godt samarbejde på holdet, og alle retterne lykkedes. Det smagte godt, og var en god start på valgfags perioden. nedenfor vises en masse billeder af de fisk vi spiste, tilberedt på forskellige måder, i dej på bål og som røget. 

Her har vi luget ukrudt i vores højbed. Vi mangler nu at tilføje lidt kompost og så er vi klar til at så vores forskellige frø og kerner. - Fortsættelse følger i næste blogindlæg.