Dyreholds opgave C
Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning (udefestival)
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.
Vi har valgt at tilrettelægge vores dyre forløb ud fra opmærksomhedens tre faser af Bent Leicht Madsen.
Oplevelsesfasen: Her lader vi børnene opleve vores mus og gå på opdagelse i, hvad det er for et dyr, hvordan den ser ud osv.
Undersøgelsesfasen: Her vil vi lade børnene spørge ind til hvad musene er for et dyr, og vi vil også komme med produktive spørgsmål til dem.
Refleksionsfasen: her vil vi til sidst spørge børnene om hvad de har lært om mus, og om det var sjovt, det skal være kort og er primært for vores egen skyld så vi kan se om aktiviteten gav ny viden til børnene (indsæt kilde).
Vi introducerer dyret for børnene - Oplevelsesfasen
Børnene skal have tid til at studere dyret, nogle på afstand, andre helt tæt på. Det er kun os der kommer til at holde dyret, de må gerne røre og ae dyret, men for at sikre musens tryghed er det kun os der tager dem op og holder dem.
Vi vil stille produktive åbne spørgsmål til børnene, som ligger op til og støtter børnene i selv at undersøge og reflektere over musen (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 197-98)
Spørgsmål til børnene: - undersøgelsesfasen
Ved disse spørgsmål, vil vi have både fødevarer og billeder med af de forskellige ting som musen spiser, men også af musens fjender, og så vil vi lade børnene snakke lidt om hvad de tror musen spiser og hvem der spiser musen.
Hvad er det for et dyr?
Hvad er en mus?
hvordan ser den ud?
Hvis du har set en mus før, hvor har du så set den?
Hvad kendetegner en mus? lang hale, mindre end en rotte, knurhår, pels,
Hvad synes du, den ligner?
Hvad spiser musen?
Vi har følgende madvarer med som børnene selv kan få lov at røre ved og smage på: ostehaps, rosiner, spegepølse, tomat, bær, kiks, nutella & go, salat, grankogler + billeder af snegle og regnorme
Hvem er musens fjende? Vi vil have følgende eksempler på rovdyr: mennesker, rovfugle (ugler, musvåge mm), ræve, slanger, katte, ilder og grævling.
Dyr der ikke spiser mus: Kanin, rådyr, solsort, gråspurv
Aktivitet 1: fødekæder og økosystem
Vi vil i samspil med børnene illustrere, hvordan mus er en del af et større økosystem i naturen. For at gøre dette visuelt for børnene, vil vi på forhånd have lavet en cirkel på jorden ved hjælp af en garnnøgle. Så skal børnene samarbejde om at placere billederne i cirklen, så de danner en fødekæde eller et kredsløb.
Der vil være et billede af følgende: mus, ræv, rævelort, snegle, biller.
Aktivitet 2: Musse labyrint
Vi har en labyrint med, som vi skal se om musene kan komme igennem. Vi vil prøve både med og uden lokkemad, og i den forbindelse skal vi også teste hvad musen spiser. Bruger den lugtesansen til at komme igennem labyrinten, øjnene eller en kombination af de to? Det skal vi have jeres hjælp til at finde ud af!
Evaluering - refleksionsfasen
Til sidst vil vi samle alle børnene og lave en form for evaluering, lave 3 ark med en grøn, gul og rød smiley, så skal børnene gå hen til den smiley de synes passer bedst til aktiviteten, og på den måde kan vi se om aktiviteten har været sjov for dem, eller om de måske bare interesserer sig for noget andet. Vi vil også spørge uddybende ind til hvorfor de har valgt som de har.
11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
Vores mål for børnene på fjordskolen er at få viden og læring om dyrets økosystem, samt hvordan man tager sig af dyr, i forhold til fodring og aktivering.
torsdag d. 15. august vil vi afprøve vores aktivitet på skolen.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
Hvis man vælger at anskaffe sig levende dyr i en pædagogisk sammenhæng, vil det altid være pædagogens ansvar at sætte sig ind i hvilke behov dyret har. Hvordan man passer dyret og anskaffer sig dyret/dyrene. Det er samtidig også pædagogen, der skal motivere børnene til at hjælpe med den daglige pasning. I løbet af pasnings forløbet er det også vigtigt at man regelmæssigt snakker om død, og hvad der kan være skyld i dyrets/dyrenes død f.eks. alderdom, sygdom, forkert pleje.
Kommentarer
Send en kommentar